En renovering af dit hus kan både gøre huset mere miljøvenligt og æstetisk, men når du skal renovere dit hus, er der en række ting du bør overveje. Her får du fem tips, som kan gøre processen lidt nemmere.
#1 – Skab overblik og planlæg renoveringen
Første skridt i en hver renovering eller ombygning bør være at finde ud af, hvad der egentlig skal laves. Ønsker I blot at give huset et nyt udvendigt udtryk? Så kan det ofte være nok med en facaderenovering eller maling af vinduer. Selv indenfor kan en ny omgang maling eller tapetsering gøre underværker for et hus, der er begyndt at se lidt brugt ud. Når I har besluttet jer for hvor omfattende renoveringen skal være – måske i samarbejde med en professionel – kan I gå i gang med at planlægge arbejdet og indkøb af materialer.
#2 – Hvor skal I bo under renoveringen?
Overvej, om I kan bo i huset, mens det bliver renoveret. Hvis det blot er en omgang maling og nogle få småting, kan I sikkert sagtens. Men hvis I skal have nyt køkken eller bad, kan det skabe en masse udfordringer i en sikkert allerede travl hverdag.
#3 – Hjælp af en professionel eller gør-det-selv?
Find ud af, hvor stor en del du kan klare selv og hvor stor en del, der skal klares af professionelle. Nogle ting – fx elinstallationer – skal ifølge loven klares af professionelle, mens andre med fordel kan gøres selv. Vær dog opmærksom på at professionelle håndværkere typisk vil kunne klare arbejdet både hurtigere og bedre. Fx vil en fagudlært maler typisk sørge for både perfekt spartelarbejde og maling, hvilket giver dig en smuk finish, som du vil sætte pris på mange år ud i fremtiden. Selvom det kan være billigere at gøre det selv, bør du altid overveje om du vil gå på kompromis med det endelige resultat. Og husk, at du altid kan få rådgivning til køb af materialer. Fx kan du altid spørge din lokale malermester ind til salg af maling, så du får den bedste kvalitet. Tjek denne guide: Løs din maleropgave.
#4 – Vær forberedt på modgang
Ting kan gå galt! I livet og i renoveringsprojekter er der altid en risiko for, at ting går skævt. Hav fokus på at nyde processen fremfor at fokusere på eventuel modgang.
#5 – Lav et realistisk budget
Det måske vigtigste råd, når I skal renovere, er at have et realistisk budget. Hvis I midt i processen opdager, at der måske ikke er penge nok, kan det skabe et stort psykologisk pres. Vær derfor sikker på, at der er lidt luft i budgettet til ekstra tilkøb eller uforudsete omkostninger.