Det er alment kendt, at det kan kræve en fornuftig påklædning, når man begiver sig ud til havet. Særligt i vinterhalvåret kan der være knald på blæst og nedbør. Sørger du ikke for den rette påklædning, vil du hurtigt komme til at fryse. I denne artikel vil vi komme nærmere ind på, hvad der er vigtigt, når man skal ud og vælge en vadejakke til kystfiskeri, og gerne vil have god kvalitet for pengene.
Vær opmærksom på følgende begreber, når du køber vadejakke
Du skal naturligvis vælge en vadejakke, hvor designet tiltaler dig. Der er dog en masse mere eller mindre tekniske begreber, du bør have lidt overblik over, inden du går ud og investerer i en vadejakke. Disse begreber omfatter bandt andet:
- Vandsøjletryk
- Åndbarhed
- Tapede sømme
- Justerbare manchetter
- Specielle, funktionelle lommer
- Bevægelsesfrihed
- Hurtigtørrende fleece
Vandsøjletryk
Vandsøjletrykket handler om, hvor vandtæt vadejakken er. Hvor meget konstant tryk fra vand den kan afvise, inden vandet går igennem. Har jakken et vandsøjletryk på 2000, vil den ikke anses som værende vandtæt, men blot vandafvisende. Den kan dermed ikke klare ret meget regn, før vandet går igennem.
Ved et vandsøjletryk på omkring 6000 kan jakken klare en kort tur i kraftig regn. Du skal op på en 8-10.000 i vandsøjletryk, før du kan stille dig ud i styrtregn i flere timer, uden at blive våd under jakken. Vandsøjletrykket er derfor noget af det mest essentielle, hvis du ønsker at benytte vadejakken i dårligt vejr.
Åndbarhed
Åndbarheden er ligeledes relevant. Denne beskriver, hvor godt huden kan ånde under vadejakken. Har jakken en lav åndbarhed, vil fugt og sved hobe sig op. Dette vil resultere i, at du bliver kold. En åndbarhed på 2.000 egner sig til let aktivitet, hvor du ikke rigtig sveder. Åndbarhed på 5.000 egner sig til aktiviteter, hvor du kommer til at svede. Du skal op på omkring 8.000 i åndbarhed, hvis du planlægger aktiviteter, hvor du kommer til at svede meget.
Tapede sømme og justerbare manchetter
Tapede sømme er yderst relevante. Er de ikke tapet, vil både vind og vand kunne trænge ind igennem. Det vil derfor ikke være særlig relevant, hvad vadejakken ellers kan holde til, hvis sømmene tager imod alt. Det er ligeledes mest optimalt, hvis manchetterne er justerbare, så du kan sætte dem helt tæt og derved undgå at kold luft fiser op under ærmet. Disse er mest praktiske, hvis de er foret med hurtigtørrende fleece, så du ikke risikerer at stå med våde ærmer i længere tid.
Praktiske lommer og stor bevægelsesfrihed
Det kan være praktisk at have mange lommer. Det kan eksempelvis være til solbriller, som er praktiske at have med, når lyset reflekteres henover havoverfladen. Håndvarme lommer er ligeledes guld værd, særligt hvis de er foret med fleece.
Bevægelsesfriheden er relevant, når du skal bruge vadejakken til aktivitet. Da der kræves et meget højt vandsøjletryk, vil dette naturligvis kunne have indflydelse på jakkens elasticitet. Derfor er det vigtigt at bemærke, om der er foretaget ekstra elastiske foranstaltninger ved albuerne, så du opnår optimal bevægelsesfrihed.