Derfor skal du vælge en WordPress hjemmeside

//

Skal du have en ny hjemmeside og ved du ikke lige, hvilket CMS du skal vælge? WordPress er uden tvivl det mest benyttede CMS herhjemme, og det er der mange gode grunde til. Vi kommer i denne artikel med vores egne primære årsager til, hvorfor du bør vælge en WordPress hjemmeside, når din hjemmeside skal skiftes ud med en ny.

WordPress er gratis

WordPress er modsat mange andre hjemmeside- og shopsystemer et gratis system. Det kan hentes og installeres på ethvert tidspunkt, så du skal faktisk kun bruge et domænenavn og et webhotel for at komme i dag.

WordPress egner sig til “ikke-teknisk” kyndige

WordPress er uden tvivl det mest populære CMS på markedet, faktisk bruger over 60 % af alle målbare hjemmesider på nettet faktisk WordPress. Det er nok især fordi at det er en god løsning, hvis man f.eks. ikke er så teknisk dygtig og ikke har råd til en udvikler. Der findes mange forskellige standardskabeloner og plugins, både gratis og betalte, som man kan bruge til at tilpasse sin hjemmeside. Her kan du f.eks. ændre farver, uploade logo og ændre baggrund og meget mere.

WordPress er brugervenligt

WordPress er dog også til dig, der ikke vil bruge en standardløsning, men gerne vil have en skræddersyet løsning med specifik funktionalitet hos en udvikler. Det er nemlig et meget brugervenligt system, så når hjemmesiden først er bygget hos et professionelt webbureau som f.eks. StepUp Media, er det nemt at skifte billeder, tekst og tilføje nyt, helt uden at du får brug for en udvikler igen. Systemet er generelt meget intuitivt og fortæller dig, hvordan du gør hvad.

WordPress er sikkert

Netop fordi WordPress er open-source og tilgængeligt for alle, er det en af de mest sikre CM-systemer på markedet. Tusindvis af udviklere arbejder nemlig dagligt på at finde og løse sikkerhedshuller, der opstår. Hvis du derfor bare sikrer, at dine plugins er opdaterede, kan du være sikker på, at din hjemmeside er godt beskyttet.

WordPress er SEO-venligt

Hvis du vælger WordPress, er du godt dækket ind i forhold til søgemaskineoptimering. Det indeholder nemlig en masse standardfunktioner, men du kan også udvide din løsning med plugins med henblik på at forbedre din hjemmeside bedst muligt. WordPress lægger nemlig op til at du kan lave søgevenlige webadresser, kontrollere H-tags, lave redirects samt få en mobiloptimeret hjemmeside. SEO bliver bare det mere effektivt med en WordPress-hjemmeside.

WordPress egner sig til både hjemmesider og shops

Uanset om du bare vil starte en blog eller vil åbne en webshop, så kan WordPress bruges. WordPress kan nemlig håndtere alt fra en simpel hjemmeside til en stor webshop med mange produkter. Med en WordPress-hjemmeside er der altså ikke lang ved til en webshop, hvis du på et tidspunkt f.eks. ønsker at tilbyde online salg – og det betyder, at du ikke skal ud og investere i en helt ny webshop, hvis det skulle ske.