Enten har du anskaffet dig en 3D-printer, eller også er du på vej til det – men du mangler filament. Hvad er filament egentlig? Og hvilken type skal du vælge til dine projekter?
Læs med her, og bliv klogere på hvordan din 3D-printer forvandler filament til færdige, tredimensionelle komponenter.
Hvad er filament?
Filament er for en 3D-printer hvad blæk er for en konventionel printer. Uden filament kan en 3D-printer ikke printe. Med andre ord er filament en nødvendighed for, at du kan skabe resultater med din 3D-printer.
Filament er typisk polyester – plastik-råmateriale, der kan smeltes og ekstruderes gennem 3D-printerens munding på robot-armen. Det smeltede filament lægges i mange lag oven på hinanden under print-processen, og skaber langsomt det ønskede print – lag for lag.
Hvilke typer filament findes der?
Der findes mange typer af filamenter derude, som du kan bruge i din 3D-printer. De mest almindelige filament-typer er PLA, PETG og ABS. Alle disse er plastik-materialer med forskellige egenskaber, der gør dem velegnede til forskellige projekter.
PLA er det filament, der hyppigst er anvendt i hobby-projekter. PLA er kendt for at være et filament, der er let at arbejde med, og som plejer at opføre sig som forventet. PLA er også et billigt filament, så det er nemt at bygge et lille lager af derhjemme til alle de projekter, du har i pipeline.
Hvilket filament skal jeg vælge?
Hvilket filament, du skal vælge, afhænger af flere ting:
- Dit projekt: Skal du lave en simpel komponent, der ikke skal udsættes for tryk, varme eller øvrige stress-faktorer? Skal du eksperimentere? Eller er det vigtigt, at resultatet skal være holdbart?
- Dit erfaringsniveau: Er du vant til at arbejde med materialer, der kræver meget efterbehandling? Eller skal du blot starte et sted, og afprøve nogle idéer?
- Dit budget: Hvor meget vil du betale for filamentet?
- Din printer: Hvilket filament kan din printer arbejde med?
- Øvrigt udstyr: Skal filamentet eks. bruge en heatbed for at undgå warping?
Vi anbefaler altid PLA til eksperimenterende projekter, eller til nybegynderen, der vil opbygge erfaring. Til mange hobby-projekter er PLA også ganske glimrende. Ved særlige behov – fx ved behov for større styrke, holdbarhed eller fleksibilitet – kan du med fordel begynde at se efter andre filament-typer.
Stil dine spørgsmål til os
I tvivl om hvilket filament du skal bruge? Eller har du andre spørgsmål? Stil dem til os – vi er parate til at snakke med dig. Du er også velkommen til at gå på opdagelse på vores side her, hvor du kan finde svar på mange flere spørgsmål.