Hold din ryg sund med en god kontorstol

//

Det er vigtigt, at du er opmærksom på din arbejdsstilling, da en dårlig arbejdsstilling kan have store konsekvenser for din rygs sundhed. Derfor kan du med fordel investere i en kontorstol, der støtter din ryg optimalt, når du arbejder derhjemme.

Hold din ryg sund

Smerter i ryggens nederste del, lumbalt, er en af de hyppigste årsager til smerter i kroppen. I løbet af livet vil ca. 80 procent af danskerne opleve væsentlige rygsmerter. Størstedelen af rygsmerterne opstår på grund af dårlig kropsholdning og længerevarende uhensigtsmæssige arbejdsstillinger på dårlige stole. De fleste mennesker bruger i dag mange timer foran et skrivebord, hvis det ikke foregår i en optimal arbejdsstilling, kan det være skadeligt for ryggens sundhed og have varige konsekvenser.

Vælg en ergonomisk kontorstol

Der er særligt tre krav, som kontorstolen bør opfylde:

  1. Den skal være bevægelig.
  2. Den skal være funktionel.
  3. Den skal være fleksibel.

Det første krav er uden tvivl det vigtigste. En bevægelig kontorstol sikrer den bedste blodgennemstrømning. Hvis blodgennemstrømningen ikke er optimal, er arbejdsudbyttet heller ikke, da koncentrationen ikke vil være i top.
Stolens funktionalitet også vigtig. Du skal sikre dig, at stolen passer til det bord, du sidder ved, så du hverken skal bøje eller strække dig, mens du arbejder. Derfor er det vigtigt at stolen kan tilpasses bordet.
Kontorstolen skal også gerne være så fleksibel så muligt og kunne tilpasses din ryg, lænd og højde alt efter situationen. Det er for eksempel en fordel, hvis den kan lægges ned, så du kan strække dig helt ud fra tid til anden.

Mange sundhedseksperter anbefaler ergonomiske kontorstole, der har fokus på kroppens arbejde i samspil med omgivelserne. En ergonomisk kontorstol har mange funktioner og kan netop tilpasses den enkeltes kropsbygning, så den støtter optimalt. Selvom modellen er en smule dyrere end de fleste andre, er den værd at overveje, da den giver dig mulighed for at arbejde i forskellige stillinger uden at gå på kompromis med din rygs sundhed.

Et stort skridt mod en sundere ryg

Det giver måske sig selv, men en god kontorstol kan ikke sikre din rygs sundhed på egen hånd, men det er et godt skridt i den rigtige retning. En god kontorstol giver dig det bedste udgangspunkt, når du skal passe dine studier foran skærmen. Men for at minimere risikoen for varige rygskader skal du selvfølgelig tænke på din rygs sundheds i alle hverdagens sammenhænge, for eksempel når du løfter tunge kasser eller sidder bøjet over din nevøs legesager på gulvet.