Kender du dine grønne partier?

//

Klima og grøn politik er noget, der fleste slår sig op på ved det kommende valg. Og med god grund – det er et vigtigt og aktuelt emne, som vi alle har en holdning til. Der findes flere og flere såkaldte grønne partier, men i princippet har alle vores kandidater et udkast til en grøn politik klar. Det er de nødt til at have. 

Hvad er en god grøn politik for dig? 

Grøn politik kan være mange ting. Skal det handler om at nedbringe CO2, eller om at komme af med det, der allerede er udskilt? Skal vi løfte i fællesskab, eller skal den enkelte tage mere ansvar? Skal vi afsætte flere økonomiske ressourcer til klimakampen, eller skal vi fokusere på at ændre adfærd? Idéerne er mange, og hvert parti har deres forslag til, hvordan vi passer bedre på vores jordklode. Men hvad er en god grøn politik for den enkelte – hvad lægger vi vægt på, når vi hører vores politikere tale om klimapolitik? Uanset hvad, så kan partiernes grønne politik ikke stå alene. 

Den grønne politik må understøttes 

Når vi snakker klimapolitik, så har vi alle en idé om, hvad vi ønsker os – vi har alle en ideologi og et håb for fremtiden. Politikernes opgave i denne sammenhæng er at fokusere på, hvad der helt realistisk vil kunne lade sig gøre. Vores opgave er at bakke op om den politiker eller om det parti, der deles vores syn på, hvad en sund klimapolitik er, og som dernæst formår at understøtte denne filosofi med en konkret og løsningsorienteret, realistisk handleplan. Det er meget nemt at blive farvet af løfte om et bedre klima, og det kan være svært at skelne falsk fra fakta. Som vælger er det vores ansvar og opgave at søge viden og information forud for valget. Når klimaet er en mærkesag, så er det afgørende, at det valgte parti har en tilgang og en arbejdsplan, der resonerer med vores egen forståelse af, hvad vi kan her i landet. Vores folketingskandidater skal gerne dele vores ideologi og sociale forståelse, og det er vores eget ansvar at sikre, at det reelt er tilfældet.