Sådan finder du det bedste vandreudstyr

//

Når du gerne vil afsted på vandretur, så er det ganske afgørende, at du medbringer det rigtige vandreudstyr. Hele tiden skal du finde en hårfin balance mellem ikke at medbring for lidt udstyr, samtidig med at du helle ikke skal medbringe for meget.

Spørgsmålet er så bare, hvordan du finder frem til det udstyr, som du rent faktisk har behov, og samtidig sikre dig, at det udstyr du vælger, også har en høj kvalitet.

Netop dette emne vil vi i denne artikel komme meget nærmere.

 

5 gode overvejelser du kan gøre dig, når du skal finde vandreudstyr

  1. Definer dine behov og overvej, hvilken type tur, du gerne vil på. Er det en længere vandretur, hvor du vil overnatte i shelters, så skal du planlægge dit udstyr herefter. Vil du til Norge og vandre i fjelde, så skal du planlægge dit udstyr herefter. Tænk derfor din tur igennem og forestil dig, hvad du får brug for.
  2. Søg inspiration på nettet eller i bøger fra andre mennesker, som har været på en lignende tur, som du også ønsker. Dermed kan du se, hvilket udstyr, de havde med, samt hvordan de håndterede turen.
  3. Tag ned og snak med den lokale outdoor-specialist. Her er der også mange gode råd at hente, men husk at være kritisk, da du hurtigt kan blive overbevist om, at du ikke kan klare dig uden den dyreste rygsæk og de dyreste vandrestøvler, hvilket nok må siges ikke at være fuldstændig sandt.
  4. Når du har fundet en konkret udstyrsliste, så lav lidt research på forskellige forhandlere og sammenlign priserne. Ofte kan der være mange 100 kroner at spare, hvis du er grundig.
  5. Når du endelig køber udstyret, så sørg for at købe fra en troværdig forhandler, sådan du ikke ender med at sidde både fattigere og tomhændet tilbage.

 

Her er 5 gode bud på vandreudstyr, du ikke kan undvære

  1. Rygsækken er et must. Hvad end det er en dagsrygsæk eller en rygsæk på mellem 50-70 liter, som du kan bruge til flere dages vandring ude i vildmarken. Rygsækken er og bliver bare et must-have.
  2. Førstehjælpsudstyr er også meget vigtigt, hvis du skulle få rifter eller skære dig på en kniv eller lignende. Desuden er det også rart at have vabelplaster, hvis nu uheldet skulle være ude.
  3. Nødvendigt soveudstyr såsom en sovepose og liggeunderlag, hvis du ønsker at sove i shelters. Mange steder på herberg er der ikke dyner eller puder, så her vil en sovepose også være nødvendig.
  4. Godt fodtøj herunder gode vandresko/støvler og vandrestrømper. Det er trods alt dine fødder, som skal føre dig frem, så du skal sørge for at behandle dem rigtig godt.
  5. Madlavningsudstyr såsom et trangiasæt, bestik og andet, du skal bruge til at lave mad. Selv på endagsture er det vidunderligt at tage trangiaen med og lave med i det fri.

 

Hermed håber vi, at du nu er klar til at anskaffe dig en masse lækkert vandreudstyr.
Vi ses derude!