Som virksomhed er I altid på udkig efter nye måder at blive bedre, mere effektive og mere rentable. På den måde får I bedre økonomi til at investere og ekspandere. En nem, men ofte overset måde at blive mere omkostningseffektiv er at mindske driftsomkostningerne på varme- og elregningen. Til dette formål er et solcelleanlæg til erhverv en oplagt løsning. Læs mere om de mange fordele ved solceller i denne oversigt. Måske er det noget for jer.
Hvordan kan solceller hjælpe jer?
Solceller omdanner sollys til elektricitet, som kan bruges til at mindske jeres behov for at få el fra et kraftværk. Eftersom prisen på el fra kraftværk kan ændre sig meget på kort tid, kan det være en fordel at skifte til solceller, som kan levere vedvarende strøm til stabile priser. På den måde bliver det lettere for jer at holde styr på omkostningerne og bruge besparelsen på strøm til at investere i jeres firmas udvikling. De fleste solcelleanlæg har en levetid på 25-30 år, hvilket betyder, at jeres investering over tid nok skal tjene sig selv hjem.
Bedre CSR-værdi med solceller
Corporate Social Responsibility (CSR) bliver stadig vigtigere for virksomheder. Ved at installere solceller kan I vise jeres engagement i bæredygtighed og derved forbedre jeres CSR-værdi. Dette har flere fordele. Det kan blandt andet forbedre jeres omdømme og tiltrække miljøbevidste kunder og investorer. Derudover kan I også bidrage til den grønne omstilling.
Pris på solceller
Prisen på solcelleanlæg til erhverv afhænger af forskellige ting og det er svært at give et entydigt svar på prisen på solceller. Prisen kan blandt andet afhænge af antallet af solpaneler samt hvor kompliceret installationen er. Solceller kan være en stor investering i starten, og der kan godt gå flere år, før besparelsen i strøm overstiger den oprindelige investering. Heldigvis har teknologisk udvikling gjort, at priserne på solcelleteknologi konstant bliver lavere.