Vin lavet på Chardonnay kan være mange ting

//

De fleste kender og rigtig mange elsker vin lavet på Chardonnay. Det er en af de mest udbredte grønne vindruer i verden, og den er forholdsvis let at arbejde med.

Stammer fra Frankrig

Chardonnay vin er udbredt over hele verden. F.eks. i Californien er det den mest udbredte drue, og dyrkes specielt meget i kystområderne. Men oprindeligt stammer den fra Frankrig, og bruges stadig blandt andet rigtig meget i Champagne som en af tre druer, men er måske mest kendt som at blive brugt i Bourgogne vine. For mange er hvidvin fra Bourgogne indbegrebet af rigtig hvidvin.

Kan spænde bredt

En af de store fordele ved denne drue er, at den er en alsidig og neutral drue, der kan tilpasse sig de forhold, som den vokser i, og ovenikøbet tager særpræg fra de forhold og den jord, som den vokser i. Derfor er det meget svært at pege på et fælles træk ved vin lavet på Chardonnay. Druen er alsidig og kan spænde bredt. Variationerne i de forskellige vine lavet bunder i de klimaforskelle, som naturligvis findes på henholdsvis Europa, Amerika og Australien. Generelt kan man dog sige at en oversøisk Chardonnay typisk vil være mere sød end en vin fra Europa. Det skyldes det varmere klima.

Fra Champagne til fyldige Bourgogner

Det fakta at Chardonnay er en drue, der i smagen tilpasser sig det miljø den vokser i, gør at den kan bruges til rigtig meget forskelligt vin. Det er en del af knastørre champagner, men også i meget fyldige Bourgogne. Og i rigtig meget andet. Men netop vin fra Bourgogne-området er de mest kendte Chardonnay-vine. Mange mener at de bedste hvidvine kommer fra Côte de Beaune, der består af tre spændende områder, Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault. Alle disse tre områder har hver deres præg, men er generelt blandt de mest attraktive hvidvine.

Chablis

Blandt de mest berømte områder, der benytter Chardonnay til at lave hvidvin er Chablis i det nordlige Bourgogne-området. Chablis vine er kendte som stålsatte vine med citrus, syre og kalket mineralitet. Chablis har nemlig en særlig kalkholdig jordbund, der ikke findes andre steder.

Lagring på fad

Det er som ved alt andet vin også muligt at opnå en stor effekt ved at lade vin lavet på Chardonnay lagre på fad. Er vinen ikke fadlagret fremstår druen sprød, slank og mineralsk. En fadlagring over en mere cremet, blød og nærmest smøragtig tekstur. Der kan vælges at benytte stålfade eller egefade. Egefad giver en mere fed og smøragtig smag end en stållagring.  Lagring på stål givere en mere frisk udgave af vinen med en meget høj frugtsyre.

Endvidere er der forskel på hvor de enkelte fade kommer fra. Normalt understøtter amerikanske fade sødmen i vinen.

Find din favorit

Med andre ord. En vin lavet på Chardonnay kan være mange ting. Du bliver nødt til at prøve dig frem for at vinde din favoritvin. Der er rigtig mange muligheder både fra Europa, USA og Australien samt en række andre lande. Der venter dig et eventyr.