Fastelavn er en kristen helligdag, der fejres i Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Island. Den fejres hvert år søndagen før askeonsdag. Fastelavn er også kendt som fastelavnssøndag eller fastelavn. Højtiden har hedenske og kristne rødder. Den var oprindeligt en hedensk helligdag, som senere blev overtaget af kirken.
Ordet “fastelavn” stammer fra det oldnordiske ord “fasta”, som betyder “faste” Ordet “lavn” stammer fra det oldnordiske ord “hlaupandi”, som betyder “spring” Fastelavn betyder altså bogstaveligt talt “fastedag” I Skandinavien er ugen op til Fastelavn kendt som Fastelavns uken, eller “Fastelavns uge”.
I Fastelavnsugen spiser folk meget rigelig mad og overbærende slik. På fastelavnssøndag klæder børn sig ud i kostumer og banker på folks døre. Når de banker på, råber de “Knock-knock-knock-knockin’ on Fastelavn’s door!” Derefter får de godbidder som slik og æg.
I Danmark spiser man en særlig kage kaldet fastelavnsbolle på fastelavnssøndag. En fastelavnsbolle er en rund bolle fyldt med fløde og toppet med glasur og fastelavnsri sprite (et særligt julegærdej). I Norge spiser man på denne dag en særlig risengrynsgrøt-grød. Denne grød er lavet af risengrød og serveres med sukker, smør og kanel.
En kort historie om kostumer
Blog Introduktion: Mange mennesker elsker at klæde sig ud i kostumer, hvad enten det er til Halloween, cosplay eller bare for sjov. Men hvor kommer kostumer fra? I dette blogindlæg vil vi tage et kort kig på kostumernes historie, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden.
Det første dokumenterede tilfælde af mennesker, der bærer kostumer, går tilbage til omkring 100.000 f.Kr. i den mellemste stenaldertid. På det tidspunkt bar folk dyreskind og pelse for at holde sig varme. Efterhånden som mennesket begyndte at tæmme dyrene, begyndte de at bruge deres skind til andre formål, f.eks. som tøj og husly. I bondestenalderen (12.000-4000 f.Kr.) begyndte mennesket at fremstille synåle af knogler og bruge dem til at sy dyrehuder sammen. Dette gjorde det muligt at opnå en større grad af nøjagtighed og præcision i udformningen af dragter.
I bronzealderen (3300-1200 f.Kr.) blev kostumerne mere og mere kunstfærdige, efterhånden som menneskene begyndte at holde mere omfattende ceremonier og fester. Gravmalerier fra det gamle Egypten viser f.eks. mennesker iført farvestrålende tøj og hovedbeklædninger. I Europa begyndte man i denne periode at bære ceremonielle rustninger af adelens medlemmer som en måde at vise deres status og rigdom på.
I middelalderen (500-1500 e.Kr.) varierede dragterne meget afhængigt af den sociale klasse, man tilhørte. De, der tilhørte overklassen, bar ofte ekstravagante klæder af dyre stoffer som silke og fløjl, mens de lavere klasser bar mere enkle klæder af uld eller linned. Ens valg af klædedragt var også afhængig af ens erhverv; f.eks. var bønder typisk klædt i mere rustikke klæder end adelsmænd.
Det var først i renæssancen (1400-1600 e.Kr.), at moden for alvor begyndte at ændre sig hurtigt. I denne periode var der en fornyet interesse for det antikke Grækenland og Rom, og mange mennesker begyndte at klæde sig i en stil, der var inspireret af disse kulturer. Dette resulterede i en mere tilpasset tøjstil, der var langt mindre voluminøs end det, man tidligere havde båret. Parykker blev også populære i denne periode, da de blev set som et middel til at opnå et idealiseret fysisk udseende.
Siden renæssancen har der været mange ændringer i modeverdenen – men dragter har fortsat været en vigtig del af den menneskelige kultur. Uanset om du klæder dig ud til Halloween eller blot skal ud i byen en aften, så tag et øjeblik til at værdsætte den lange historie bag dit outfit!
Konklusion
Som du kan se, har kostumer været en del af den menneskelige kultur i tusindvis af år. I dag fortsætter vi med at klæde os ud til alle mulige lejligheder, uanset om det er Halloween, cosplay eller bare at gå i byen. Så næste gang du tager et kostume på, så tag et øjeblik til at værdsætte hele historien bag det!