Klima og biler

//

I lang tid har man vidst at biler skader utrolig meget, da de udleder en masse CO2. En tredjedel af Danmarks CO2 udledning sker fra personbiler og lastbiler. Med EU’s mål i 2030, skal der være væsentligt færre benzin og diesel biler på de danske veje. Derfor anbefales det at man køber en elbil, hvis man står og skal købe en ny bil. Det kan dog være svært at sætte sådan et mål, for vi har jo rigtig mange der er afhængige af en bil, og langt de færreste har økonomien til at skifte bil hurtigt. Derfor kigger vi i denne artikel på nogle punkter som kunne hjælpe samfundet, mod at købe en elbil, i stedet for benzin eller diesel.

Parkering i byen

Kører man tit ind i indre by, så ved man hvor stort et problem det nogen gange kan være at finde en parkeringsplads. Man skal tit gå et rigtig langt stykke fra hvor man holder til der man skal hen. Der findes selvfølgelig steder hvor man kan betale for parkering, og de ligger som regel tæt på de fleste ting i byen. Dog koster de mange penge i timen, og derfor er der mange som undgår dette. Derfor har staten indført nogle faste pladser til elbiler, som skal være gratis. Alt for at fremme elbiler og sørge for at flere køber dem i stedet for diesel eller benzin biler.

Nye bilister

Når man er ung og skal til at finde en køreskole, kan det fra statens side være en god ide at støtte de skoler der gør det miljøvenligt. Det kan selvfølgelig være svært da mange skoler tilbyder manuel gear i bilerne, og der findes ikke rigtig nogle elbiler med denne form for gear i øjeblikket. Dog kan det være en god ide for staten at finde på en plan som sørger for at nye bilister i langt flere tilfælde får lyst til at køre i en elbil.