Høst, forarbejdning, transport, ristning – i alle faser af kaffeforsyningskæden sker der en frigivelse af kulstofemissioner til atmosfæren. Men hvad er CO2-fodaftrykket for en enkelt kop? Og hvordan kan rejsen fra bønne til en kop kaffe blive mere bæredygtig?
Hvornår og hvorfra udleder vi Co2?
Uanset om vi kører på arbejde, laver aftensmad, løber i bad eller ser en film, forårsager næsten alt, hvad vi gør, frigivelse af kulstof i atmosfæren.
Kendt som et “Co2 fodaftryk”, er det beskrevet som mængden af kuldioxid (CO2) frigivet til atmosfæren som et resultat af aktiviteterne af en bestemt person, organisation eller samfund. Den mest omtalte kilde er afbrænding af fossile brændstoffer.
Det gennemsnitlige CO2-fodaftryk for en person er cirka fire tons om året og er lavet ud fra faktorer som rejser, energiforbrug og mad og drikkevarer. I udviklede lande som Danmark er gennemsnittet tættere på 16 tons om året.
Alle produkter har et Co2 aftryk tilknyttet. Disse måles ved at beregne de involverede CO2-emissioner på forskellige steder i forsyningskæden, fra produktion til transport.
For kaffedrikkere er deres daglige kop kaffe en del af deres CO2-fodaftryk. Før de brygges, skal kaffebønner dyrkes, høstes, forarbejdes, transporteres, ristes og males, hvilket alt sammen involverer frigivelse af CO2 til atmosfæren. Når mælk, sukker og fløde tages i betragtning, er CO2-fodaftrykket væsentligt højere en man lige skulle tro.
Ifølge en analyse fra University College London (UCL) har kun et skud espresso et gennemsnitligt kulstofaftryk på 0,28 kg. For dem, der inkluderer mælk, såsom latte eller cappuccino, er det mellem 0,41 kg og 0,55 kg.
Idet kaffeforbruget stiger globalt, er der nu større fokus på, hvordan kulstofemissioner forbundet med en enkelt kop kaffe kan reduceres.
Der produceres over 9,5 milliarder kg kaffe årligt, og efterspørgslen forventes at blive tredoblet i 2050. Derfor er identifikation og kvantificering af kaffens drivhusgasudledning vigtig, hvis det skal blive en mere bæredygtig krop.
Kulstofneutral: Reducer kaffens kulstofaftryk
Hvert år produceres der mere end 9,5 milliarder kilo kaffe, og efterspørgslen forventes at være tredoblet i 2050. Hvis de nuværende CO2-niveauer, der er involveret i produktionen af en enkelt kop kaffe fortsætter, udgør dette en alvorlig risiko for miljøets tilstand.
Heldigvis er der en række måder at gøre kaffe mere miljøvenlig på i hvert trin af forsyningskæden. Fra bæredygtig landbrugspraksis til genanvendelig kaffeemballage kan alle gøre deres for at reducere kulstofemissionerne.
Ifølge forskning kan bæredygtig kaffeproduktion mindske kulstofemissionerne med næsten 80 % sammenlignet med normal produktion. Foranstaltninger som f.eks. brug af færre landbrugskemikalier, transport af bønner via fragtskib i stedet for fragtflyvning og endda ristning af bønner ved oprindelse viser sig alle at reducere CO2-fodaftrykket markant.
For specialkafferistere bør fokus være på, hvordan de rister, pakker og distribuerer deres kaffe. Investering i grønnere metoder, for eksempel isolerede, ventilløse brændere, der genbruger brugt luft, kan spare på mere end 157 tons kulstofemissioner.
Selvom kaffeemballagens CO2-aftryk udgør mindre end 2 % af det samlede antal for en kop kaffe, er det vigtigt at vælge bæredygtig emballage. Især biologisk nedbrydelige, genanvendelige og komposterbare kaffeposer kan reducere emballagens CO2-aftryk betydeligt.
De er med til at skabe en cirkulær økonomi, hvor affald reduceres, og ressourcer bruges mere produktivt i længere tid. Deres produktion er ofte mere miljøvenlig end plastik, mens den ekstra tid, de bruger i økonomien, hjælper med at reducere deres samlede CO2-fodaftryk.
At sikre at kaffen også er Fairtrade-certificeret kaffe hjælper også med at sikre at kaffen er produceret på ordentlig vis.